Hvad er Street Sence?

Street Sence er et helt nyt tilbud hos Kampsport Nord. Street Sence er et realistisk selvforsvarskoncept baseret på, hvordan mennesker reelt reagerer under pres – ikke på koreograferede teknikker eller faste løsninger.

Systemet tager udgangspunkt i kroppens naturlige forsvarsmekanismer, især flinch-responsen samt fight–flight–freeze-reaktionen. Når vi bliver truet eller overrasket, reagerer kroppen automatisk, hurtigere end vi kan nå at tænke. Hænderne kommer op, kroppen beskytter vitale områder, og bevægelserne bliver grovmotoriske.

Street Sence bygger videre på netop denne reaktion og lærer deltageren at udnytte kroppens første instinkt som afsæt for funktionelt selvforsvar.

Træningen er udviklet inden for Reality Based Self Defense (RBSD) og kombinerer viden om menneskelig fysiologi og psykologi med praktisk, realistisk træning.
Fokus er ikke på “hvis han gør X, så gør jeg Y” – men på at kunne reagere, tilpasse sig og handle i uforudsigelige situationer.

Kampsport Nord starter Street Sence op, d. 3. Marts 2026 - kl. 20:15 - Kom endelig forbi og vær med!


Grundlæggere af Street Sence:

Christian Hvidberg

Christian Hvidberg har mere end 40 års erfaring med kampsport og selvforsvar og har undervist internationalt i Europa, USA, Canada, Japan, Australien, Rusland, Kazakhstan og Mexico.
Han er desuden grundlægger af INVICTUS Fightwear.

“When it comes to self defense, your chance of survival is proportional to the relevance and effort of your training.”


Terje Theiss

Med kampsportserfaring siden 1978 har Terje Theiss undervist i selvforsvar, kommunikation og konflikthåndtering i en lang række lande.
Ud over kampsport har han arbejdet med coaching og mediation og er forfatter til bogen Scenario Training.

“Communication is done through words and what you can see. Everything else influences this.”


Se og læs mere om Street Sence her: https://www.street-sence.com/