Cobra Kids

Cobra Kids er Taekwon-do for børn i alderen 3 - 5 år, som er de mindste børn i Traditionel Taekwon-do, og de træner under det system der hedder “Cobra Kids”. I dette system har de alle Blå bælter. Alle Cobra Kids har en forældre med til træning.

Når barnet fylder 6 år, flytter de til vores Børne Mon hold, hvor de herefter overgår til Mon bælte systemet. Mon bæltet er et hvidt bælte, med en gennemgåend farvet streg, på langs af bæltet.

Det første Mon bælte er hvidt med en gennemgående gul streg, herefter følger: orange, grønt, blå, rød, rød med en sort snip og til sidst sort Mon bælte. Et sort mon-bælte kan konverteres til et helfarvet gult bælte (9. Gup), når de som 10 årig rykker op på junior holdet (10 - 12 år).

Til Cobra Kids træninger lægges der vægt på at børnene udvikler sig motorisk og bliver introduceret til respekten og disciplinen bag Taekwon-do.

Dette foregår hovedsageligt gennem leg. Børnene får gennem træningen styrket deres fysiske kontrol, hvad angår smidighed, styrke, hurtighed, motorik og balance. De får ligelede styrket deres selvtillid og koncentrationsevnen. 

Påklædningen er joggingbukser og T-shirt, indtil de har fået deres egen dobok (Taekwon-do dragt). Vi træner uden sko og sokker. Som forælder vil man indgå i en stor del af træningen på Cobra Kids med sit barn.

Se træningstider